På den nordvestlige skråning af Akropolis’ klippe rejser tre huler sig, dedikeret til tilbedelsen af Pan, Zeus og Apollon. Den østlige hule var viet til guden Pan. Ifølge traditionen hjalp han grækerne til sejr i slaget ved Marathon i 490 f.Kr. ved at sprede panik blandt fjenderne. Atenerne viste deres taknemmelighed ved at etablere hans kult i byen. Helligdommen var tredelt, med nicher udskåret i klippen til offergaver. Identifikationen af helligdommen bygger på beretninger fra Euripides og Pausanias samt fundet af et votivrelief, som nu opbevares på det Nationale Arkæologiske Museum. Reliefet viser guden siddende på en klippe, spil¬lene på en syrinx, med en påklædt figur stående foran ham. I kristen tid blev den østlige del af helligdommen omdannet til et kapel viet til Sankt Athanasius, og i dag kan man stadig se rester af fresker i nicherne. Den midterste hule, dateret til det 5. århundrede f.Kr., tilskrives Zeus ifølge tolkninger af Thukydides og Strabon. Den vestligste hule, Apollon Hypakraios, blev sandsynligvis brugt allerede fra det 13. århundrede f.Kr. og er direkte forbundet med de genealogiske myter om atenernes autochtoni. Ifølge traditionen forenedes Apollon her med Kreusa, datter af Erechtheus, og fra denne forening blev Ion født, stamfader til atenere. Helligdommen blev identificeret gennem fundet af marmortavler med indskrifter. I en af klippens nicher kan man se en inskription fra det 3. århundrede e.Kr.: Archont Errenios Dexippos. En hulrum lidt vestligere end hulerne, med en udskåret platform, blev brugt som udsigtssted til Panathenaeernes procession.

 http://odysseus.culture.gr
https://efaathculture.gr/