Efter 1830 blev den nye by grundlagt uden for fæstningsmurene og fik det symbolske navn «Pylos». Fæstningen blev forladt, og området omkring akropolis blev omdannet til fængsel. Niokastro, eller Ny-Navarino, som den blev kaldt i modsætning til Det Gamle Navarino, blev bygget i en periode, hvor skydevåben og artilleri var afgørende midler i både forsvars- og angrebskrig. Murene var tykke for at kunne modstå kanonild, lave for at mindske risikoen for at blive ramt af projektiler og skrånende for at dæmpe slagets kraft. De blev desuden forstærket med stærke bastioner. De to vigtigste bastioner ligger på søsiden: den såkaldte Syvende Bastion og Santa Maria-bastionen. De beskyttede indsejlingen til bugten og havnen. På fæstningens højeste og mest sårbare punkt blev citadellet opført. Det blev yderligere beskyttet af en tør voldgrav, seks femkantede bastioner og næsten tres kanoner placeret på forsvarsmurene. Særligt imponerende er fæstningens sydlige mur, den såkaldte Store Verga (Megali Verga), som forbinder citadellet med den Syvende Bastion. Indgangen til fæstningen fandt sted fra den sydøstlige side, hvor den imponerende port «Zematistra» står. Inde i fæstningen findes i dag kun ruinerne af boligerne og de offentlige bygninger samt den imponerende moské, som efter Grækenlands befrielse blev omdannet til den ortodokse kirke for Frelserens Forklarelse.