Det ældste tempel på Akropolis, dedikeret til Athena Poliás og omtalt i oldtidens kilder som "det gamle tempel", ligger syd for Erechtheion og nord for Parthenon. Ifølge den mest accepterede teori blev det opført i tredje kvartal af det 6. århundrede f.Kr., på stedet for et tidligere tempel fra den geometriske periode og på stedet for et endnu ældre mykensk palads. I 480 f.Kr. blev templet brændt under persernes invasion, men det blev hurtigt repareret, og en del af overbygningen blev inkorporeret i Akropolis' mure. Det blev igen ødelagt i 406 f.Kr., efter at arbejdet på Erechtheion var afsluttet, og blev aldrig genopbygget. Mod øst for det gamle tempel antyder nogle udskæringer i klippen stedet for Athenas alter, som blev brugt samtidig med templet. Det gamle tempel var dorisk og peripteral med 6 søjler på de smalle sider og 12 på de lange sider. Indretningen indvendigt var temmelig usædvanlig. Den østlige del bestod af en pronaos, en distyle in antis, og en celle med to søjlerækker, der delte den i tre skibe. Her blev gudinden Athenas træskulptur (xoanon) opbevaret. Den vestlige del indeholdt tre rum dedikeret til forskellige guddomme: Poseidon-Erechtheus, Hefaistos og Bouetos. Til dette tempel tilskrives marmorgavlene med skildringer af Gigantomachien, som i dag udstilles på Akropolismuseet, samt simsen, der endte i løvehoveder og vædderhoveder. Metoper, gesimser og tagsten var lavet af det samme parianske marmor, mens resten af templet var bygget af kalksten. Templet blev afdækket i 1885, og W. Dorpfeld var den første, der genkendte monumentet. I dag findes kun fundamenterne langs den sydlige side af Erechtheion, og på stedet kan man også se to stensokler fra søjlerne tilhørende templet fra den geometriske periode.

ΠΗΓΗ:http://odysseus.culture.gr/ Συντάκτης Ιωάννα Βενιέρη, αρχαιολόγος