Bassae ligger i et bjergområde på grænsen mellem Arkadien, Triphylia og Messenien nær Figaleia og har sit navn fra de små dale i terrænet. Her grundlagde indbyggerne i Figaleia et helligdom viet til Apollon, som blev dyrket som “Epikurios”, enten som beskytter i krig eller som frelser fra epidemier.

I den større region blev også Artemis, Afrodite og Demeter dyrket. Apollons helligdom fortsatte med at fungere i hellenistisk og romersk tid, men blev senere forladt og beskadiget af jordskælv.

Templet for Apollon Epikurios i Bassae er et af de vigtigste og mest originale monumenter i antik græsk arkitektur, opført omkring 420–400 f.Kr. og tilskrevet arkitekten Iktinos. Det udmærker sig ved en unik kombination af arkaiske og klassiske elementer samt ved brugen af alle tre arkitektoniske ordener: dorisk, ionisk og korinthisk.

Templet har en usædvanlig nord–syd orientering og en langstrakt grundplan (6×15 søjler), hvilket adskiller det fra den typiske form i perioden. Det er hovedsageligt bygget af lokal kalksten med marmorelementer og omfatter pronaos, cella, adyton og opisthodom.

Inde i cellaen findes ioniske halvsøjler, der danner nicher, mens den centrale søjle bærer det ældste kendte korinthiske kapitæl, et vigtigt element i arkitekturens udvikling.

Adyton rummede sandsynligvis Apollons kultstatue og har desuden en sjælden sideindgang. Udenpå havde templet en dorisk frise, mens interiøret var udsmykket med en imponerende ionisk frise på 31 meter, bestående af 23 marmortavler med fremstillinger af Amazonomachia og Kentauromachia. Denne frise, sandsynligvis tilskrevet billedhuggeren Paionios, er et af de mest betydningsfulde værker i antik græsk skulptur. Efter udgravningen i 1812 blev den i 1815 overført til British Museum, hvor den stadig udstilles. Samlet set forener templet teknisk perfektion, kunstnerisk originalitet og religiøs symbolik og udgør en enestående præstation i antik græsk arkitektur.

http://odysseus.culture.gr/ Συντάκτης Ολυμπία Βικάτου, αρχαιολόγος
https://ilia-olympia.org