Amfipolis blev grundlagt i 438/7 f.Kr., selv om området allerede havde været beboet siden bondestenalderen. I den makedonske periode udviklede Amfipolis sig til en stærk og selvstændig by i det makedonske kongerige med en betydelig økonomisk og kulturel blomstring. Arkæologiske udgravninger har afdækket dele af bymurene, helligdomme samt offentlige og private bygninger. Efter romernes erobring af Makedonien i 168 f.Kr. blev Amfipolis hovedstad i den første region af Makedonien. Byens placering ved Via Egnatia og dens rige bagland bidrog til dens store økonomiske og kulturelle udvikling helt frem til senantikken. Amfipolis’ strategiske betydning skyldtes dens beliggenhed nær Strymon-flodens frugtbare udmunding og de guldrige forekomster i Pangaion-bjerget, hvilket gjorde byen til et værdifuldt mål for athenerne. I byens nordlige mur er den store Port C blevet udgravet, hvor en træbro over Strymon-floden sluttede. Porten udgjorde et vigtigt forsvars- og trafikpunkt. Udgravningerne har bragt betydelige dele af byen frem i lyset, herunder mure, offentlige og private bygninger, helligdomme, mosaikgulve, skulpturer og indskrifter. Særligt imponerende er Løven fra Amfipolis, et af det antikke Grækenlands mest kendte gravmonumenter. Et andet vigtigt monument er Kasta-højen, hvor et storslået hellenistisk gravkompleks blev opdaget med enestående arkitektoniske og skulpturelle elementer, såsom sfinkserne, karyatiderne og den berømte mosaik, der forestiller Persefones bortførelse.

http://odysseus.culture.gr/ Συντάκτης Πηνελόπη Αγαλλοπούλου, αρχαιολόγος
https://amphipolisproject.org/