Akrotiri var et af de vigtigste centre og havne i Det Ægæiske Hav i forhistorisk tid. Bosættelsen begyndte allerede i senneolitikum, og bebyggelsen udviklede sig især i bronzealderen. Den store udstrækning, den fremragende byplanlægning, kloaksystemet, bygningerne i flere etager, vægmalerierne og det rige udstyr vidner om bosættelsens høje udviklingsniveau og velstand. De importerede produkter viser, at Akrotiri havde omfattende handelsmæssige og kulturelle forbindelser med det minoiske Kreta, det græske fastland, Dodekaneserne, Cypern, Syrien og Egypten. Livet i Akrotiri ophørte pludseligt i sidste fjerdedel af det 17. århundrede f.Kr., da indbyggerne forlod byen på grund af kraftige jordskælv. Det efterfølgende vulkanudbrud dækkede byen med vulkanske materialer og bevarede dens bygninger og genstande frem til i dag. De vigtigste monumenter og arkitektoniske komplekser i Akrotiri omfatter Xeste 3, en stor bygning i to etager med rum udsmykket med vægmalerier og et ”renselsesbassin”, som sandsynligvis havde rituel karakter. Sektor B, hvorfra vægmalerierne af antiloperne, bokserne og aberne stammer. Vesthuset, hvor vægmalerierne af fiskerne, præstinden og den berømte miniaturefrise med flåden skiller sig ud. Kompleks D består af fire bygninger og er kendt for forårsfresken, tavlerne med Linear A-skrift og de betydningsfulde løsfund. Kvindernes Hus er en stor bygning i to etager med det vægmaleri, som har givet bygningen sit navn, og en central lysskakt, mens Xeste 4 er den største udgravede bygning i Akrotiri, en imponerende bygning i tre etager, som sandsynligvis havde en offentlig funktion. De vigtigste fund fra udgravningerne udstilles på Museet for det Forhistoriske Thera.

http://odysseus.culture.gr/