Kretas nordvestligste punkt optages af halvøen Gramvousa, nær hvilken de små øer “Himeri” og “Agria” Gramvousa ligger. Mellem øerne dannes en relativt sikker havn, den første man møder, når man kommer fra vest. På dette strategiske sted besluttede venezianerne at bygge en fæstning som en del af deres indsats for at styrke Kreta’s forsvar. Den første, der foreslog venezianerne at befæste øen, var Sofianos Evdemonogiannis, en græsk soldat i venezianernes tjeneste. Opførelsen af fæstningen på toppen af den stejle klippe mod vest på øen begyndte i 1579 efter ingeniøren Latino Orsinis planer. Fæstningen fulgte terrænets form, styrkede de svageste punkter med bastioner og efterlod de stejleste områder ubeskyttede. Fæstningen havde en trekantet form og indeholdt alle nødvendige faciliteter såsom kaserner, lagre, kapeller, brønde og vandreserver. Efter tyrkernes erobring af Kreta i 1669 forblev fæstningen i venezianernes hænder, ligesom de befæstede øer Souda og Spinalonga. Fæstningens kommandant, Luca Della Rocca, overgav den til tyrkerne i 1692, efter at den var blevet forladt af venezianerne og ikke længere havde nogen strategisk betydning. Fæstningens brug i de følgende år var ubetydelig. Under revolutionen i 1821 blev den midlertidigt besat af oprørere og fungerede som base for raids og pirateri. 

http://odysseus.culture.gr/ Συντάκτης Τσίγκου Αγγελική-Εφορεία Αρχαιοτήτων Χανίων
https://www.kastra.eu/