Det arkæologiske område dækker et relativt stort areal, som er omgivet af stærke forsvarsmure, og omfatter fundamenterne af mange huse, en stor cisterne samt muligvis resterne af et stort tempel. Flere mure er bevaret i op til 1–3 meters højde, de fleste bygget af uforarbejdede sten og nogle af tilhuggede kvadresten. De synlige arkitektoniske rester strækker sig mod syd til det lille kapel Agia Ekaterini, hvor også en del af et osmannisk tårn (koules) er bevaret. I det større område er der identificeret to bosættelsesmønstre: en kvartersopdelt bebyggelse og spredte landbrugsejendomme. Der er også ved redningsudgravninger fundet kistegrave fra romersk tid, og nekropolen til den antikke by antages at ligge mellem de moderne bosættelser Limnia og Pavliana.
http://odysseus.culture.gr/Συντάκτης Βάννα Νινιού – Κινδελή, Αγγελική Τσίγκου, Αρχαιολόγοι